Et indlæg i Dansk politihundeforening jan. 2016

Indlæg i Politihunden jan. 2016

Klikkertræning – sådan noget langhåret p..

Af Majbritt Schunck,

          
Klikkertræning ? Man trykker på en knap, belønner sin hund hele tiden, giver den lov til alt, og så er der noget med en vaskebalje…

Læringspsykologien som makker
Uanset om vi vil det eller ej, så træner vi alle hund med læringspsykologien som fast makker. Læringspsykologien er der hverken noget mærkeligt eller mystisk i. Den tager ikke parti, men forklarer blot, hvad der kan ske i et individ, hvis vi træner med belønninger eller korrektioner. Den kan endda forklare årsagen til hundens reaktion, baseret påom den er stresset, usikker, nervøs m.m. Læringspsykologien fortæller, hvornår der er størst sandsynlighed for, at der rent faktisk foregår en læring, og hvilken reaktion/følelse vi kan forvente af individet i forhold til den anvendte træningsmetode.
Det har ved studier vist sig, at der ikke er den store forskel i indlæring og reaktioner hos et individ, uanset om det er tale om en spækhugger, en hund, en løve eller et menneske, ja alt med rygrad faktisk. Så hvorfor ikke træne med bevidsthed om læringspsykologien, når vi nu alligevel ikke kan komme uden om den.

Der er da heldigvis kommet større interesse for hundetræning, og så følger forskningen jo nærmest med pr. automatik nu, hvor der penge med i spillet …. Lad os dog være helt bevidste om at anvende, hvad videnskab alligevel har fundet frem til os, og lad os følge med i, hvad de finder fremover. Det kunne jo betale sig i lægevidenskaben, jeg mener, vi kommer jo ikke længere grødomslag på en brækket arm, vel?

En klikkerdims
Der er efterhånden mange hundefører, der i deres træning anvender klikker-dimsen, og lad mig slå helt fast, at man i min optik ikke kan bruge en klikker forkert. Det er jo egentlig bare at trykke på den, til den metalliske lyd opstår. Der er heller ingen regler for, hvordan man ønsker at anvende klikkeren i træningen af sin egen hund, og så længe man ikke bruger den til at prikke sin hund i øjnene, så kan det vel ikke gå helt galt - tænker jeg.

Der er ikke noget nyt i at anvende en klikker. Det har man gjort i årevis i andre grene af dyretræning. Klikkeren er blot en markør, der meget præcist giver signal til, at det var lige den adfærd, bevægelse eller position, man ønskede. Med markøren kan vi mennesker time meget præcist, og derved gøre det lettere for hunden at forstå, hvad der udløste belønningen ”det er rigtigt, det du gør, og om lidt kommer belønningen.


Vil man bruge klikkeren, som den oprindeligt var tiltænkt, så er det vigtigt, at der efter hvert klik gives en belønning, idet klikkeren ellers mister sin værdi, som en betinget forstærker. Jeg har hørt en udtalelse fra en hundefører, som sagde, at hvis der ikke blev klikket gentagne gange, så ville hunden rejse sig fra sin dæk. I dette tilfælde vil klikkeren ikke længere fungere som markør for ønsket adfærd, men i stedet være et signal til at blive liggende. Et klik er lig med en belønning hver gang.

Klikkeren er som værktøj kun en meget lille del af den bevidste træning med læringspsykologien, men eftersom den er det mest synlige, er det sikkert derfor, at kælenavnet ”klikkertræning” er opstået. Man kan godt træne efter helt de samme principper uden brug af en klikker. Klikkeren er, som tidligere skrevet, bare rigtig god til at kommunikere præcis med hunden.

Det er ikke nok, at hunden ved, at et klik betyder, at der kommer en belønning. Hunden skal også have forståelse for, at den ved sin adfærd kan udløse klikket, og dermed få den ønskede belønning – hunden skal populært sagt blive ”klikkerklog”.
Klikkeren træder derfor ikke ind i lighed med ”dygtig”, ”skrap der”, eller hvad man nu har som favorit udtryk, når man roser.


Belønninger
Når man taler belønning, så er det den belønning, som hunden synes bedst om, og ikke hvad hundeføreren finder mest belejligt eller nemmest. For nogen er det ligetil, idet nogle hunde er glad for mad, som kan niveaudeles fra kedelig til lækkert. Andre hunde er vilde med legetøj, der så også kan inddeles i niveauer.
Men ind i mellem de lette og ligetil belønninger er der hunde, hvor hundeføreren skal arbejde lidt for at finde en egnet belønning, og andre skal med jævne mellemrum skifte mellem belønningsmodeller, idet deres hund måske hurtig finder belønningen kedelig - nytænkning må der nogle gange til.
Er man ved at indlære en ny øvelse, er det korrekt, at man ofte belønner hunden simpelthen for at forstærke dens lyst til at deltage, tænke, prøve sig frem og styrke dens tro på, at det kan lade sig gøre at få belønningen.
Vi kender jo egentlig godt det der med at lære noget nyt og blive bedre, og hvor vigtig det er for lysten og modet til at blive ved, at træneren hjælper og roser på de rigtige tidspunkter. En træner, der ynder at irettesætte, påpege fejl eller straffe, får ikke det bedste ud af sin medspiller, men opnår derimod måske en medspiller, som end ikke forsøger eller tør at handle selvstændigt.
Der vil kunne skrives et helt afsnit, hvor kun belønning beskrives; niveauinddelinger, øge værdien af belønninger, strategisk korrekt levering af belønningen, stressfaktor og meget mere, der også er en vigtig del af denne måde at træne på, men det får lov til at ligge for nu.


Straf
Jo der findes straf i klikkertræning, selvom man helst vil undgå det. Straf er i dette tilfælde ikke at råbe, slå, rykke i line osv., men mere, at man fratager hunden muligheden for at få sin belønning. Laver hunden fejl eller taber koncentrationen, afbrydes øvelsen, og man starter om. Det er klart, at man som hundefører skal have sat sit træningsniveau et sted, hvor hunden rent faktisk har mulighed for at løse opgaven. Fortsætter fejlene alligevel, så må der lægges en ny plan og måske man må stoppe for den dag. Retter man ikke niveauet til, kan man risikere, at hunden bliver frustreret og stresset, og tillige får det mentalt dårligt. Personligt kan jeg ikke se et problem i at hjælpe hunden med lidt lokning for at nå over et specifikt punkt, faktisk mener jeg, at det kan være nødvendigt. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at lokningen skal fades ud forholdsvis hurtigt, så det ikke bliver til et signal.
Hvis hunden ikke kan, så er det primært træneren, der må påtage sig ansvaret.



Og så en vaskebalje
Ja, den er vel egentlig også snart blevet et synligt symbol på klikkertræning. Vaskebaljen er blot en af mange hjælperedskaber til at støtte hunden.  
For nu lige præcis at tage baljen som eksempel, så kan den bruges både til at indlære klikkeren og knytte forståelsen til adfærd; at indlære forståelse for bagpartskontrol; at præcisere position og snæver drejning  – og der er sikkert mange andre gode anvendelses måder. Det er helt op til hundetræneren at tænke sig frem til løsningsmodeller og anvendelsesmuligheder. En ting er sikkert, og det er, at der altid vil være en mening med den tilsyneladende galskab – og kan man ikke se den, kan man jo altid spørge hundens træner.

Et lille indblik i hvad klikkertræning også er
Se det var kun et lille indblik i, hvad klikkertræning også er, og en mindre forklaring på nogle af de udsagn, jeg ofte hører. Klikkertræning er dog meget mere end det. Der kan nævnes shaping, baglænskæde, kriteriesætning, øge værdi af en belønning osv.


Der er formentlig en del flere tanker, holdninger og måske ligefrem diskurser, og vil man vide mere, er mulighederne mange, uden at det behøver at koste spidsen af en jetjæger.
På biblioteket kan man låne rigtig mange gode bøger, der beskriver både psykologi, adfærd og klikkertræning.

Efterhånden er der også mange internet sider, der kvit og frit giver informationer om den nyeste forskning.
Man kan vælge at tage på korte kursus med direkte fokus på klikkertræning og dens teori, og her er der mange udbydere, eller man kan holde sig på hjemmebane og invitere en underviser ned i egen forening til f.eks. en introduktion over en weekend.