Kan hunden se tv - ja er det enkle svar, og det kan være en belastning for både hundens familie og hunden selv.

Når hunden ser fjernsyn.

I fjernsynets ungdom kunne hunde ikke se fjernsyn. Dette har dog ændret sig i takt med, at der nu vises flere billeder i sekundet. Mennesker skal se 16-20 billeder i sekundet for at sammensætte det til en film, mens hunde skal se 70 billeder i sekundet for at kunne gøre det samme. Der er naturligvis flere ting, der har betydning for, hvordan hunde ser fjernsyn. Det kan man læse meget mere om på http://videnskab.dk/ for det er nemlig ikke lige det, jeg har i tankerne med dette indlæg.

Reklamer
Agria, WWF, WSPA, Budweiser, mobilselskabet 3,  Lambi og rigtig mange flere firmaer anvender dyr i deres reklamer. Det kan man jo godt forstå, når varerne skal sælges, og når nuttede dyr er noget af det, som få mennesker kan stå for. Men nu kan hunden altså også kiggge med på TV
Det er ikke alle hundeejere, der har udfordringer med uønsket adfærd i forbindelse med fjernsynet, men for nogle kan det være en temmelig stor belastning. Lige fra hunde, der opmærksomt følger med, til hunde der ligefrem angriber fjernsynet, når uventede gæster kigger frem på skærmen.
Man kan nå til et punkt, hvor hunden lærer kendingsmelodien til en bestemt reklame, og selvom den opholder sig i et helt andet rum, så kommer den styrtende, når musikken spiller, eller den er ekstra opmærksom, når der vises udendørsoptagelser.

TV-hunden
Sådan en hund har jeg – det vil sige, jeg har en af hver slags. Den ene hund, O’Kenzo, er fuldstændig uinteresseret i fjernsynet, mens den anden, Phoebe, på et tidspunkt var så optaget af fjernsynet, at hun sad i sofaen sammen med os andre, når det blev tid til tv-afslapning.
TV-kiggeriet startede allerede som 14 ugers hvalp, hvor hun så et lille videoklip, i øvrigt med sig selv, på vores fjernsyn, og så var hun fuldstændig hooked.
Der er ingen tvivl om, at det var voldsomt stressende, og ikke bare stressende for familien, men også for Phoebe, som hjemme slet ikke fik den søvn og afslapning, som hun faktisk havde brug for.

Som hos så mange andre var fjernsynet ret ofte tændt hjemme ved os. Selvom man ikke ligefrem sad fastlimet foran det, så var det jo rart, at man nu og da kunne kaste et blik og følge med i nyhederne - men den tid blev en saga blot, skal jeg lige love for.
Vi blev klar til at skifte program, når der dukkede dyr op på skærmen (ja, selv i film fulgte Phoebe med). Udsendelser blev valgt fra, og pludselig blev man opmærksom på, at dyr ret ofte er på tv. 

Træningsguide
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive en præcis guide til, hvordan man lige vender hunden af med den adfærd, men desværre.

Phoebe er nu 3 år, og vi er kommet langt. Vi ser stort set alle udsendelser, og vi er ikke længere opmærksom på reklamerne. Fjernsynet kan være tændt uden vi bevogter det – og Phoebe kan i dag ligefrem sove fra det hele.

Træning skal der til
Træningen startede straks ved første udfald mod vores tv, og jeg prøvede først med stillbilleder og belønninger for at kigge på fjernsynet. Det handlede jo om at sætte kriteriet, hvor Phoebe kunne håndtere udfordringen. Det virkede bare ikke. Så prøvede jeg at give hende en mulighed for selv at vælge fra – det virkede slet ikke.
Faktisk oplevede jeg på et tidspunkt, at hun løb til et slukket fjernsyn og gøede for en godbid, da jeg var i køkkenet… så meget for hendes forståelse for den træning.

Det var meget selvforstærkende for hende det med dyr og fjernsyn. Selvforstærkende adfærd er en svær udfordring, og man skal ikke tage det personligt, hvis den ene eller den anden fast træningsmetode ikke ligefrem virker. Det betyder ikke, at man er en dårlig træner og hundeejer. Man skal finde lige det, der hjælper på den enkelte hund, og det kan sagtens være en blanding af flere ting – alle skridt tæller. Opgive skal man dog ikke, men arbejde seriøst med det, når man selv har overskuddet.

For Phoebe blev løsningen et NEJ samtidig med, at hun blev sendt ud af stuen ved et roligt tag i halsbåndet. Jeg tror dog på, at den første del af træningen også har haft en stor indvirkning på hendes nuværende adfærd. Når det til tider alligevel kan blive for meget for hende, så kommer hun til en af os mennesker for et kram, og det får hun så, hvorefter hun igen kan lægge sig. Kun sjældent forlader hun selv stuen eller skal hjælpes lidt den vej.

Det kan lade sig gøre at ændre uønsket adfærd, så god træning hjemme i stuerne.






TV hunden